Salt, sødt, stærkt.
Jeg kan lide det meste – bare det er lakrids!
Denne hjemmeside har jeg lavet for at dele min passion for lakrids.

Oprindelig var min idé at skrive om lakrids som råvare, om mad og drikke med lakrids, om arrangementer med lakrids i centrum, om lakridsbøger og om andre lakridsnyheder. Men så kom jeg på Instagram! Og nu er det platformen for mine anmeldelser af alle tænkelige og utænkelige former for lakrids. Derfor bliver hjemmesiden helliget opskrifter.

Da jeg begav mig ud på denne lakridsrejse, var det nok mest lakridsslik, jeg tænkte på. Det har jeg elsket, siden jeg var barn. Men efterhånden har jeg fundet ud af, at lakrids er meget mere end slik. Ja, faktisk er det jo et krydderi på niveau med salt, der bruges til at fremme andre smage.

Og lakridsen har jo også sine smagssøstre, som kan give lakridstouch til mad og drikke – fx fennikel, anis og estragon. Det kan være et alternativ, hvis man ikke kan tåle lakrids på grund af for højt blodtryk. Siden jeg kastede mig ud i denne smagsodyssé, ar jeg også eksperimenteret med selv at dyrke forskellige lakridsplanter, og det kan du læse om i Min lakridshave.

Det eneste, der er bedre end en god ven,
er en god ven med lakrids!

Har du en lakridsopskrift, du vil dele? Så skriv meget gerne til mig på Instagram.