Kan du lide pickles til din mad? Så har du her en lakridset udgave med både bid og let syrlighed – og samtidig er den farverig og dekorativ. Det bliver da ikke meget bedre! Jo, det skulle da lige være, at det ikke tager særlig lang tid at bikse den sammen.

De syltede fennikel kan både bruges på smørebrød som fx paté og skinke, som tilbehør til aftensmaden eller i salater. Jeg har ikke prøvet, men mon ikke den også kan fungere godt i en burger?

Opskrift

4 personer
2 store fennikler
1 frisk rød chili
1 usprøjtet appelsin (skallen)
2 dl vand
2 dl sukker
1 dl eddike

  • Skær fenniklerne i tynde skiver.
  • Skær chilien i skiver og skær skallen af appelsinen – forsøg at undgå det hvide skind, som er bittert. Skær skallen i smalle stykker.
  • Lav et opkog af vand, sukker og eddike, og lad blandingen simre, indtil sukkeret har opløst sig i vandet.
  • Læg fennikel, chili og appelsinstrimler i et glas, og hæld den varme lage over.
  • Sæt låg på glasset og stil det på køl.

Inspiration frahaventilmaven.dk.

Syltet fennikel

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *