Fudge er den lækre type i karamelfamilen – den er blød og venlig og klæber aldrig til tænderne.
Jeg fandt en opskrift på fudge med havsalt, som jeg opgraderede ved at tilsætte lakridsgranulat og salmiaklakridspulver. Og da jeg jo var ude på at lave lakridsfudge, valgte jeg at bruge mørk muscovadosukker, som har en distinkt lakridssmag. Men brun farin er nu også fint, for det har også en let lakridssmag.
Fudgen blev ret lækker i både konsistens og smag, og så er den faktisk ret let at lave selv – få ingredienser, en god gryde og et termometer, og så er du kørende.
Opskrift
Ca. 30 stk.
1 dåse kondenseret mælk (400 ml)
80 g smør
150 g brun farin
1 vaniljestang
½ tsk havsalt
1 tsk. lakridsgranulat (eller efter smag)
1 tsk. salmiaklakridspulver (eller efter smag)
- Beklæd en bageform på cirka 20×20 cm med bagepapir.
- Stil et glas med iskoldt vand ved siden af dig – det skal bruges til at teste om fudgen er klar.
- Halvér vaniljestangen, og skrab kornene ud.
- Bland den kondenserede mælk, brun farin, smør og kornene fra vaniljestangen i en mellemstor gryde. Blandingen koger op, så der skal være lidt plads i gryden.
- Smelt ingredienserne over medium varme.
- Rør rundt med en grydeske, indtil alt sukkeret er opløst. Pas på, at sukkeret ikke brænder fast på bunden. Hvis det begynder at ske,skal du skrue lidt ned for varmen.
- Lad massen småkoge, imens du rører i detnkonstant i omkring 10 minutter.
- Test, om fudgen er klar. Dryp en lille dråbe af fudgen ned i glasset med koldt vand. Fudgen skal ramme bunden af glasset og være formet som en kugle eller en pære. Du kan også måle med et termometer. Temperaturen skal være 113 grader.
- Tag gryden af varmen, og tilsæt havsalten. Lad det køle af i et par minutter.
- Rør energisk i gryden med grydeskeen i omkring 5-8 minutter, indtil massen begynder er tykne en smule og køle ned.
- Hæld massen i formen, du har gjort klar.
- Lad fudgen køle ved stuetemperatur i et par timer, og skær den herefter i passende, mundrette stykker med en skarp kniv.
- Fudgen kan holde i 2-3 uger i en lufttæt bøtte.
Opskriften er inspireret af www.louisesmadblog.dk (jamieoliver.com)