Semlor er svenskernes svar på fastelavnsboller, og de kan sagtens konkurrere med de danske. Du behøver heller ikke vente til fastelavn med at lave dem. De kan spises hele året.
Svenskerne er også gode til lakrids, så derfor kan man selvfølgelig finde en opskrift på lakridssemlor. Og de indeholder, som meget svensk brød, naturligvis også kardemomme. Det gør dem bestemt ikke dårligere!
Jeg har brugt lakridsmarcipan, som jeg lige havde i køleskabet, til fyldet. Men den oprindelige opskrift er med 150 gram mandelmasse, 20 gram lakridspasta og 20 gram vand – hvis man nu ikke ligger inde med lakridsmarcipan.
Opskrift
10 boller
Fordej
250 g mælk (2,5 dl)
30 g gær
250 g hvedemel (4 dl)
Dej
300 g hvedemel (5 dl)
100 gram smør
100 gram sukker (1 dl)
6 gram kardemomme (1/2 spsk.)
1/2 tsk salt
1/2 æg
Sort frugtfarve eller vegetabilsk kul
Lakridsmasse
150 gram lakridsmarcipan
20 gram vand
Fyld og pynt
Piskefløde
Flormelis
Lakridsgranulat
- Fordej: Bland alle ingredienserne, og lad det stå en halv time.
- Dej: Bland smør og sukker, og bland derefter resten af ingredienser og fordej i.
- Tilsæt sort frugtfarve eller vegetabilsk kul, så dejen bliver mørk. Ælt dejen grundigt, eller kør den i en en røremaskine i 10-20 minutter. Dejen skal være elastisk.
- Form ca. 10 boller, og lad dem hæve et varmt og gerne fugtigt sted – evt. under et fugtigt klæde – til dobbelt størrelse.
- Bag bollerne på midterste rille ved 200 grader varmluft i ca. 8-10 minutter, til de har fået en gylden overflade.
- Lakridsfyld: Bland vand og lakridsmarcipan, så massen bliver smørbar.
- Montering: Skær bollerne over, og smør lakridsmassen på den underste del af bollerne. Læg derefter flødeskum på med en krusig tyl. Læg låget ovenpå og pudr derefter med flormelis og lidt lakridsgranulat.
Opskriften er inspireret af www.koket.se