En skøn, mørkerød drink med rom, lakrids og hindbær – det kan jo ligesom ikke rigtig gå galt!
Mojitoen smager af rom (nu er det også en pænt stærk af slagsen, jeg har brugt her: en Skipper Clement Rom på 58,5% – det behøver det ikke være).
Men drinken har en rund sødme fra lakrids, syrlighed fra lime og hindbær og et friskt touch fra mynten.
Ganske enkelt en superlækker og kompleks drink!
Ingredienser – 2 drinks
0,5 dl lys rom
1 spsk. lakridssirup (sød eller salt)
1 lime, saften heraf
10-12 mynteblade, grofthakket
6-8 friske hindbær
0,5 tsk. lakridsgranulat
danskvand
isterninger
mynteblade til pynt
Fremgangsmåde
- Opløs lakridspulver og –sirup i lys rom.
- Kom limesaft, mynteblade og hindbær i en mixer, og knus med en morter.
- Tilsæt isterninger, og knus dem lidt med morteren.
- Tilsæt rom-lakridsen, rør rundt, hæld op i to glas og fyld op med danskvand og isterninger.
- Pynt med mynteblade, og servér!
Red & Black Mojito