Disse scones er en spændende afveksling til eftermiddagskaffen eller -teen med deres delikate smag af stjerneanis og lette sødme fra chokoladen.
De er hurtige at lave, og citronsaften er tilsat for at hjælpe natron med at hæve og ikke for smagen.
Sconesene smager skønt alene eller med smør eller marmelade. Og stjerneanissmagen kan sende tankerne i retning af bolsjer, hvilket jo på ingen måder er dårligt.
Ingredienser – 6 stk.
260 gram mel
0,75 tsk. natron
0,5 tsk. salt
1 tsk. sukker
6 spsk. smør
40-50 gram mælkechokolade
1 tsk. stødt stjerneanis
1 tsk. presset citron eller lime
1,5 dl mælk
- Sæt ovnen på 180 grader.
- Bland mel, natron, sukker og salt.
- Smuldr smørret i.
- Tilsæt chokolade og stjerneanis.
- Tilsæt nok mælk til at holde dejen sammen.
- Form boller i sconesstørrelse, og pensl med mælk.
- Bag i midten af ovnen, til sconesene er brune ovenpå, ca. 15-20 minutter.
Skønne scones med stjerneanis