Lækre cookies med peanutbutter, peanuts og lakrids, som både er ret enkle at lave og samtidig smager skønt.

Lakridsen er ikke fremtrædende i sig selv i selve kagerne, men den er til gengæld tydelig i eftersmagen.

Jeg kunne overveje at prøve at drysse med lakridsgranulat for at få en mere klar lakridssmag.

Ingredienser

110 gram smør
75 gram sukker
75 gram brun farin
1 æg
100 gram peanutbutter
150 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk. lakridspulver
125 gram mørk chokolade, grofthakkede
50 gram saltede peanuts, grofthakkede

  • Smelt smørret og pisk det med sukker og farin, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
  • Kom peanutbutter i, og vend det godt rundt i dejen.
  • Bland hvedemel, bagepulver og lakridspulver, sigt det i dejen, og rør det godt sammen.
  • Tilsæt chokolade og peanuts, og vend det godt rundt i dejen.
  • Form dejen til kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Sørg for, at der er god afstand mellem dem, da de flyder ud under bagningen. Tryk kuglerne lidt flade med en gaffel.
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.
  • Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.
  • Inspiration: Valdemarsro
Cookies med peanut og lakrids

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *