Muffins med salmiaklakridslikør – lyder det måske ikke godt? Jo, det gør! Og denne opskrift giver nogle saftige og smagfulde muffins med en lækker kakaosmag og et skønt touch af saltlakrids i både muffins og smørcreme.
Opskriften er inspireret af @sarahs.cakesandsweets.
Opskrift – 12 cupcakes
Muffins
150 gram mel
50 gram kakaopulver
200 gram sukker
2 æg
80 ml salmiaklakridslikør
100 ml sødmælk
90 gram smør
1,2 tsk bagepulver
Smørcreme
250 gram blødt smør
270 gram flormelis
8 spsk. salmiaklakridslikør
Pynt
Lakridskrymmel
- Pisk æggene grundigt med sukkeret.
- Smelt smørret, og hæld det i blandingen.
- Bland bagepulver, mel og kakaopulver, og rør det i skiftevis med mælk.
- Rør dejen glat, og rør lakridslikøren i til sidst.
- Hæld dejen i forme, og bag kagerne i midten af ovnen i ca. 20 minutter ved 175 grader.
- Tag kagerne ud af formene, og lad dem køle af på en rist.
- Imens kan du røre det stuevarme smør med flormelis og likør, til det er blødt.
- Pynt de afkølede muffins med smørcremen og krymmel og servér.










Saftige muffins med lakridslikør