I min lille lakridshave har jeg også lakridstagetes (tagetes lucida), som har fine, små solgule blomster. Bladene dufter og smager af anis/lakrids, og de er lækre i marinader, supper og saucer, til fisk, kylling og lam, i te og desserter.
Du kan også bruge de friske blade, som du kan plukke hele sommeren, til urtesmør og kryddereddike.
Jeg dyrker selv lakridstagetes, og den smager mere udpræget af lakrids end den almindelige tyske eller franske estragon. Og hvis du nulrer bladene, kan du sagtens forstå, hvorfor den kaldes lakridstagetes.
Planten stammer fra Guatemala og Mexico og kaldes også mexicansk estragon, fordi den kan bruges som erstatning for estragon i tørre og varme områder, hvor estragon ikke kan gro. Den har flere lokale navne, bl.a. yerbanís og anisillo.
Lakridstagetes kan blive 80 cm høj, og den er egentlig 1-årig, men hvis man har den i potter og tager den ind om vinteren, kan man sagtens dyrke den som en flerårig krydderurt.
Der findes også en anden plante, som går under navnet ægte lakridstagetes (tagetes filifolia), men den har jeg ikke selv prøvet at dyrke, og jeg har heller ikke smagt den. Men det står på ønskelisten.
