Er du på jagt efter et eksotisk pift til din aftensmad, uden det bliver for kompliceret? Så prøv denne lage med stjerneanis, som du hurtigt kan røre sammen.
Stjerneanis er et fantastisk krydderi, der både kan give en ekstra dimension til aftensmaden, til søde sager og i drinks, te og saft.
Opskrift
4 personer
Lage
1 dl rødvinseddike
1 dl sukker
2-4 stjerneanis
salt
Grøntsager
4-5 forårsløg
2-3 gulerødder
3 stængler bladselleri
2-3 rødløg
0,5 spsk. majsstivelse
0,5-1 dl vand
- Kog eddike, sukker, stjerneanis og salt sammen i en lille kasserolle.
- Skær grøntsagerne i grove stykker.
- Kog dem let møre i lagen, og jævn med majsstivelse udrørt i vand.
- Servér fx med ris eller bulgur – alene eller som tilbehør til fx mørbradbøffer eller tofu.
Anislage med grøntsager