Har du mod på at prøve en nyfortolkning af risalamande til juleaften? Så test denne frække panna cotta med lakrids og kirsebærgelé!

Selv synes jeg, at opskriften er superdelikat, og lakrids og kirsebær klæder virkelig hinanden – både smagsmæssigt og for øjnene.

Ingredienser

6 personer

Panna cotta
5 dl fløde
60 gram rørsukker
1 stang vanilje
2 tsk. lakridspulver
2 blade husblas

Kirsebærgelé
2 dl kirsebærsauce, evt. uden kirsebær
1 blad husblas

Panna cotta

  • Opblød husblas i koldt vand i ca. 5 min. Varm fløden op i en gryde, tilsæt korn fra vaniljestang og rørsukker.
  • Kom lakridspulver i, og lad det langsomt koge op. Put også gerne vaniljestangen i, så du får hele smagen ud af vaniljen.
  • Tag gryden af varmen, når fløden begynder at koge.
  • Vrid vandet fra husblas, og rør den ud i flødeblandingen.
  • Hæld panna cotta i 6 portionsglas, og stil dem på køl i mindst 2 timer

Kirsebærgelé

  • Opblød husblas i koldt vand i ca. 5 min.
  • Opvarm kirsebærsaucen. Si evt. bærrene fra, eller blend dem, så du får en puré.
  • Tag gryden af varmen. 
  • Vrid vandet af husblassen, og rør den godt ud i kirsebærsaucen.
  • Fordel kirsebærgeléen på panna cottaen, når den er stivnet.
  • Lad kirsebærgeléen afkøle i ca. 1 time, til den er stivnet. 

Opbevar desserten på køl, og pynt med knuste marengs, evt. lakridsmarengs, lige før servering. Pynt evt. også guldstøv, hvis det skal være ekstra festligt.

Lækker panna cotta med lakrids og smuk kirsebærgelé

Post navigation