Disse lakridssmåkager er ikke bare dekorative, de er også sprøde med en dyb lakridssmag, fordi der er triple op på lakrids med både muscovadosukker, lakridspulver og lakridsgranulat. Mandelmelet bidrager med en ekstra delikat smag.
De er ret lette at lave, men smager superlækkert – især hvis du bruger en lakridsgranulat i god kvalitet!
Opskrift – 1 plade småkager
100 gram muscovadosukker (alternativt brun farin)
2 spsk. lakridspulver
Lidt flagesalt
115 gram mandelmel (evt. hjemmemalet)
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
200 gram blødt smør
2 æggeblommer
- Rør alle ingredienser sammen til en dej.
- Rul dejen til en rulle på ca. 6 cm.
- Rul dejen i lakridsgranulat.
- Rul dejen i bagepapir, og lad den hvile i køleskab i ca. 1-2 timer.
- Tag dejen ud, og skær den i skiver på ca. 6 mm.
- Bag småkagerne i ovnen i ca. 15 min. ved 170 grader. Hold øje, så de ikke brænder på.
- Lad småkagerne køle af på rist – de virker bløde, mens de er varme, men de bliver sprøde, når de er kølet af.
- Opbevar småkagerne i en lufttæt dåse.
Sprøde lakridssmåkager