Skal du bruge lakridssirup til en opskrift, en isdessert eller morgenpandekager, og har du ikke lige en flaske stående, så kan du hurtigt selv lave siruppen, hvis du har lakridsgranulat i skabet.
Det er faktisk superenkelt, og bruger du lækker granulat, er du sikret en fantastisk smag.
Jeg har i denne opskrift brugt granulat fra Calabrien og muscovadosukker, som også bidrager med lakridssmag. Har du ikke muscovado, kan du i stedet bruge brun farin, der også har en let lakridssmag.
Vil du have salt lakridssirup, kan du tilsætte salmiaksalt. Smag dig frem til den styrke, der passer dig. Jeg ville begynde med 1 tsk. til nedenstående portion.
Opskrift
- 1,5 dl vand
- 0,5 dl rørsukker
- 0,5 dl muscovadosukker
- 1,5 spsk. lakridsgranulat
- Bland sukker og granulat i en gryde.
- Tilsæt vand, og sæt over middel varme.
- Kog væsken ind til den ønskede tykkelse – jeg kogte det ca. 30 minutter.
- Bliver siruppen for tyktflydende, kan du tilsætte mere vand.
Hjemmelavet lakridssirup