Er du vil med P-tærter? Så prøv denne opgraderede version med lakrids!

Tærterne er lavet med mini-skumfiduser, saltede peanuts, mørk chokolade og lakridsgranulat.

Tærterne er lækre at tygge med peanuts og let modstand fra skumfiduser plus knas fra lakridsgranulat. Smagen af lakrids kommer især i eftersmagen.

De smelter let mellem fingrene, så det er en god idé at lave dem i mundrette stykker.

Man kan selvfølgelig også bruge mørk lakrids med chokolade i stedet for selv at komme granulat i. Og granulatet kan erstattes med lakridspulver.

Ingredienser

  • 75 gram saltede peanuts
  • 100 gram miniskumfiduser
  • 150 gram mørk chokolade (75 %)
  • 3 tsk. lakridsgranulat eller -pulver
  • 0,5 tsk. vaniljesukker
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn.
  • Bland skumfiduser og peanuts i en skål.
  • Hæld chokoladen over og tilsæt lakridsgranulat og vaniljesukker.
  • Læg massen med en ske på bagepapir, og form den til flade tærter.
  • Sæt skumtærterne i køleskabet et par timer, og så er de klar til servering.
  • Hvis du ikke kan få miniskumfiduser, kan du også købe almindelige skumfiduser, som du klipper i mindre stykker.

Opskriften er inspireret af louisesmadblog.dk.

Skumtærter med lakrids

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *