En skøn sprød og syrlig salat med diskret lakridstouch fra fennikel og lakridsdild (også kaldet bronzefennikel). Dressingen tilføjer lidt bid på grund af dijonsennepen.
Salaten er hurtigt at trylle frem – det, der tager længst tid, er faktisk at skære fennikelen.
Opskrift
Salat
1 fennikel
1 æble
Saft af 0,5 citron
Dressing
0,5 dl Miracle Whip
0,5 spsk. dijonsennep
Salt og peber
Pynt
Lakridsdild (bronzefennikel) eller anden dild
- Snit fennikel i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Hvis de yderste lag er grove eller grimme, så skær dem væk.
- Skær æblet i tynde skiver, og vend det med fennikel og citronsaft.
- Rør herefter Miracle Whip med sennep, og smag til med salt og peber.
- Bland dressingen i salaten, og pynt med masser af klippet dild.
- Servér alene med godt brød eller til kødretter.
Inspiration fra coop.dk/opskrifter
Fennikelsalat med sprøde æbler og lakridsdild