Har du lyst til sund lakridsslik? Så er denne opskrift perfekt – og den er tilmed superlet at lave! Der er ingen sukker i, men de smager alligevel sødt og skønt.
I opskriften, jeg blev inspireret af, er der brugt smeltet kokosolie, men det har jeg ikke i køkkenet, så det blev rapsolie i stedet.
Du mixer alle ingredienser sammen, ruller kuglerne og spiser dem, som de er – eller triller dem i fx frysetørrede hindbær eller lakridskrymmel (men så må du leve med, at der kommer lidt sukker med).
Så hvad venter du på?
Opskrift
20-25 kugler
Kugler
2 dl havregryn
1 dl cashewnødder
12 friske dadler uden sten
4 spsk. rapsolie
2 spsk kakao
1-2 spsk. lakridspulver
1 knivspids salt
2-3 spsk. vand
1 tsk. flagesalt (fx læsøsalt, koshersalt eller himalayasalt)
Forslag til pynt
Frysetørrede hindbær
Lakridsknas
- Mix havregryn og cashewnødder i en blender eller løghakker.
- Skær dadlerne i mindre stykker, og mix dem i.
- Mix rapsolie, kakao, lakridspulver, salt og vand i.
- Når det hele er blandet, rører du flagesalt i.
- Tril massen til 20-25 kugler.
- Kuglerne kan spises, som de er, men du kan også rulle dem i fx frysetørrede hindbær, lakridsknas eller hakkede nødder.
- Opbevar kuglerne i køleskabet – med mindre du spiser dem allesammen på én gang 😉
Inspiration fra www.matrecept.se/raw-lakritsbollar/