Sødskærm er en smuk lysegrøn staude, som både dufter og smager af anis. Hvis du tager et stykke af bladene og nulrer mellem fingrene, mærker du med det samme duften, der sender tankerne i retning af Kongen af Danmark eller ouzo.

Sødskærm har blade, der minder om bregner, og den gror vildt i grøftekanter og skovbryn. Men du kan også sagtens dyrke den i din egen have.

De første skud spirer frem i marts, og planten får hvide blomster i maj. Og når den afblomstrer, får den lange, slanke frø, som smager virkelig skønt af anis – som en sprød naturudgave af anislakrids.

Man kan både bruge frø, blade og stængler i fx supper, salater, marmelade, brændevin og te.

Sødskærm kaldes også spansk kørvel, aniskål og myrrhis odorata – kært barn har mange navne.

Sødskærm

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *