Hvem kan ikke altid spise spaghetti med kødsovs? Og hvis hverdagsretten skal have et lille twist, så prøv denne opskrift med lakridspulver.

Jeg følger altid opskriften, første gang jeg laver noget nyt. Det gjorde jeg også her, og jeg synes, det blev meget lækkert.

Lakrids anes svagt i sovsen, men den er ikke dominerende og spiller godt sammen med de andre ingredienser. Retten kan absolut anbefales som en let og lækker hverdagsret.

Opskrift

2 spsk. olivenolie
500 gram hakket oksekød
1 zittauerløg
1 fed hvidløg
1 tsk. basilikum (frisk eller tørret)
1 tsk. oregano
1 tsk. tørret chili
1 dåse hakkede tomater
2-3 spsk. tomatpuré
1-2 spsk. oksebouillon
1 tsk. lakridspulver
Pynt
Frisk basilikum

  • Steg løget i olivenolie, til det bliver blankt og gennemsigtigt.
  • Tilsæt kød og hvidløg og steg kødet, så det ikke længere er rødt.
  • Hæld hakkede tomater, tomatpuré og oksebouillon i.
  • Strø krydderier og lakridspulver over.
  • Lad kødsovsen simre i 40 minutter for at få den bedste smagsoplevelse.
  • Kog spagettien eller anden pasta efter anvisning på posen.
  • Servér spaghettien med kødsovsen og pynt med friske basilikumblade.

Inspiration fra www. lakritsfabriken.se (Karins kryddige köttfärssås med lakrits)

Spaghetti bolognese

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *